term.subject="gymnasieskolen"

På flere skoler ønsker ledelsen ikke at få negativ omtale af deres ­skole i forbindelse med nedskæringerne. De lægger låg på lærernes deltagelse i den offentlige debat. Flere lærere peger på, at der er et dilemma mellem konkurrence og sandheden om skolerne

"Ledelsen har fået for stor magt i den danske gymnasieskole. i stedet for at lytte til lærerne er rektorerne blevet for enevældige. Der er behov for en ny struktur, som genindfører lærernes indflydelse og tager deres bekymringer for gymnasiets udvikling alvorligt", skriver tidligere gymnasielærer

Matematikkommissionens rapport, som netop er udkommet, indeholder flere fornuftige anbefalinger, men ingen af kommissionens forslag vil få nogen nævneværdig effekt på det faglige niveau for matematik i gymnasiet. Den væsentligste årsag til det magre udbytte er, at indsatsen kommer alt for sent. Uddannelsessystemet er funderet på grundskolen, og derfor bygger vi for tiden på kviksand. Den faglige deroute, der er tydelig i vores uddannelser, har sin rod i folkeskolen, og det er begrænset, hvad der kan ændres senere, når de håbefulde elever i stadigt større antal tropper op i gymnasiet

Matematikfaget i gymnasiet har fået et intellektuelt løft med fokus på matematikkens idehistorie

Høje karakterer er blevet vigtigere end at lære noget, advarer gymnasieelever. Undersøgelse viser, at knap hver tredje elev holder sig tilbage i timerne af frygt for at få dårlige karakterer

Gymnasiefaget Almen Studieforberedelse nåede kun at leve i 11 år, før det i sidste uge blev kasseret af regeringen. Læs historien om dette barn af Murens fald, som gymnasielærere landet over endte med at foragte