term.subject="Nationalmuseet"

Kan det virkelig passe, at kirker ikke kan gøre krav på de klenodier, som engang tilhørte dem, men nu hænger på Nationalmuseet? Ja, lyder det korte svar. Men historien vidner om, at genstande kan vristes fri fra museet med offentligt pres og årtiers udholdenhed

Nationalmuseet er midt i et kæmpe spring ind i nutiden for at vise den brede offentlighed, hvorfor kulturhistorien er relevant og vedkommende for det enkelte menneske i dag

Hjemmesyede mundbind, dagbøger med beskrivelser af hverdagen, coronarap, butiksskilte om afstandskrav og protestbannere: Nationalmuseet indsamler effekter og beretninger om Danmark i 2020

Nationalmuseet har nærmest altid været i front, når det gælder formidling. Det siger ikke så lidt, for gennem de seneste 80 år er der virkelig sket meget på museumsformidlingsområdet

I 1940 var det hidtidige private Dansk Folkemuseums overflytning til Nationalmuseet tilendebragt. Dermed kom dagliglivets kulturhistorie i fokus, også på Nationalmuseet, hvor det er et perskektiv, som siden har bredt sig, både i samlingerne, forskningen og i formidlingsvirksomheden

Gennem naturvidenskabelige undersøgelser kan informationer afdækkes og tolkes og bidrage til at sætte kød og kontekst på mennesker og deres liv gennem historien

Nationalmuseet rummer en skatkiste af visdom om Europas forhistorie. Den bygger på århundredes indsamling af genstande, og udgravning af bopladser og grave i Danmark og udlandet samt på sikringen af danefæ fra den danske muld

Om konservering og restaurering af Nationalmuseets genstande, om at holde styr på museets magasiner med 42.000 m³ genstande, overvågning og optimering af klimaforholdene i magasiner og udstillinger, montering af genstande i forbindelse med udstillinger samt administration af museets udlån af genstande til ind- og udoand

Undersøgelsen og tolkningen af bebyggelsen er måske det område, der har givet flest radikale landvindinger inden for de seneste 80 år