term.creator="Poul Erik Mouritzen"

Forlagets beskrivelse: Incitamenter er absolut ikke ukendte på et universitet. Men måske er de så indgroede, at man ikke tænker på dem som incitamenter, men som noget helt naturligt. Karrieresystemet er et godt eksempel: Der er muligvis en fast stilling eller et eftertragtet professorat forude, hvis man lever op til kravene. Prestige i det internationale forskningsmiljø udgør et andet incitamentssystem. I de sidste årtier er det på nogle institutter blevet muligt at få mere i lønningsposen, når man klarer sig godt. Lige pludselig kom der endnu et system dumpende ned fra oven. Et system, der skal føjes ind i de eksisterende sæt af belønningssystemer, og som belønner universiteterne efter, hvor mange videnskabelige publikationer de publicerer. Og kun videnskabelige; ikke noget med lærebøger eller debatbøger. Denne bog handler om, hvordan den bibliometriske forskningsindikator blev implementeret i den danske universitetsverden. Nogle steder skete det med fynd og klem, andre steder blev BFI – som den hurtigt blev døbt – fuldstændig ignoreret. Og så handler den ikke mindst om konsekvenserne: Kom der flere publikationer? Og var der bivirkninger ved BFI? Bogen giver svar på en lang række spørgsmål, som f.eks.: (1) Hvordan blev BFI implementeret på de enkelte universiteter, fakulteter og institutter? (2) Hvilke magtforhold og incitamenter har betydning for kvaliteten af forskningsregistreringen? (3) Hvordan er BFI nået ned til den enkelte forsker, og hvad tænker han/hun om BFI? (4) Har BFI medført et dårligere psykisk arbejdsmiljø og en større grad af stress? (5) Har BFI ført til en ændret prioritering mellem undervisning, forskning og formidling? (6) Hvordan spiller BFI sammen med andre af forskningsverdenens incitamentssystemer? (7) Har BFI haft betydning for forskernes publiceringsadfærd? (8) Har BFI øget mængden af forskningspublikationer og sammensætningen af disse? (9) Er dansk forsknings internationale gennemslagskraft blevet øget eller svækket efter BFI? (10) Og endelig: Hvad betyder BFI for det enkelte universitets økonomi?

Der er behov for en meget mere kritisk tilgang til myndighedernes beregninger og regeringens valg. Hvad er mavefornemmelser, og hvad er reelt videnskabeligt baseret?

Der findes stadig tusinder af danske forskere, der aldrig har hørt om BFI, eller som kun kender systemet ganske overfladisk. Men der er også mange forskere, som oplever en dagligdag præget af BFI, som f.eks. har flyttet sig fra bogpublikationer til artikler, og som har helt styr på deres BFI-point

Om undervisning af ledere med særligt henblik på, hvordan lederuddannelserne udformes, og hvilke pædagogiske og didaktiske principper, der anvendes i undervisningen

"Der er ikke så mange af myterne om BFI, vi kan bekræfte," konstaterer lederen af et nyt forskningsprojekt om statens omstridte pointsystem for forskning

Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) har de sidste ti år omsat publikationer til point og penge for de danske universiteter

Med virkning fra 2010 er bevillingerne til universiteterne delvis blevet udmålt efter, hvor meget forskerne publicerer. Artiklen refererer en analyse af, hvad forskerne tænker om det nye system: Vil det blive brugt positivt og støttende af ledelsen - eller vil det blive brugt som et kontrolinstrument?

Bekymringen for det kommunale selvstyres fremtid får nu professor Poul Erik Mouritzen til at promovere et nyt og mere gennemskueligt lokalt skattesystem. Et system, hvor kommunens borgere hvert halve år enten får et girokort med en ekstra opkrævning eller en check med en bonus

I 1998 blev Nyrup straffet hårdt for at foreslå en reform af efterlønnen. Læren fra 1998 har styret både Foghs og Thornings politik. Men Lars Løkke er på vej i samme retning som Nyrup - med en enkelt undtagelse