term.creator="Peter Henrik Raae"

Der kommer sandsynligvis til at være stor forskel på hvordan reformen folder sig ud på de enkelte gymnasier

Gymnasiets indholdsreform fra 2005 fulgtes af selvejereformen i 2007. Disse to reformer har sat sig spor på forskellig vis. Det kræver varsomhed og kritisk refleksion, hvis vi skal und­gå, at økonomididaktikkens formidling mellem undervisning og økonomi ubemærket flytter fokus væk fra sagsforhold, som ikke reelt har noget med de undervisningsmæssige opgaver at gøre, skriver kronikørerne

Nu gælder det implementeringen af studieretningsgymnasiet, lyder det fra gymnasiernes ledelser nærmest som med én mund. Hvordan kan det være? Indtil for ret kort tid siden har almen studieforberedelse fyldt i en grad, så man skulle tro, vi havde fået et AT-gymnasium. Artiklen søger et svar på spørgsmålet ved at minde om, at gymnasiereformen faktisk består af to reformer, nemlig indholdsreformen fra 2005 og selvejereformen fra 2007

Det alemene gymnasium har undgået store dele af den modernisering, som ellers ruller hen over det offentlige. Men reformen øger forandringspresset på det ellers så beskyttede gymnasium

Gymnasiereformen 2005

Kronikken drøfter hvori gymnasiereformens problemer består

Definitionen og forståelsen af, hvad studiekompetence er, er afgørende for vurderingen af reformens effekt