term.creator="Bent Gravesen"

Bedømt efter både regeringens egen målestok er Mette Frederiksens politiske projekt kommet godt fra start. Længere fremme i det politiske landskab venter der imidlertid regeringen tre væsentlige udfordringer: den økonomiske politik efter Corona-krisen, velfærdspolitikken og udlændingepolitikken

I flere årtier har skiftende regeringer baseret deres økonomiske politik på såkaldte arbejdsudbudsreformer, hvor de så at sige trak konsekvenserne for den sociale og økonomiske ulighed ud af den økonomiske ligning. Nu er den socialdemokratiske regering i et begyndende opbrud herfra. Spørgsmålet er, om der vil komme et generationsskifte i den økonomiske politik

Den politiske håndtering af COVID-19-krisen har styrket Mette Frederiksen og regeringen. Men selve den økonomiske krises dybde og særlige karakter har samtidig ændret vilkårene for at føre progressiv centrum-venstre-politik

Socialdemokratiets pensionspolitik gennem de sidste 75 år opridses. Udviklingen i partiets pensionspolitik ses som et samspil mellem skiftende pensionsfortællinger og gennemførelsen af en skiftende pensionspolitik. Socialdemokratiet har nået langt med at realisere partiets oprindelige universalistiske mål om at skabe en 'betrygget livsaften' for alle, og det har givet næring til nye ændrede folkelige forventninger om en lang aktiv tredje alder

Socialdemokratiet går nu til valg på en gammel udlændingedrøm. På en drøm om at sende udlændinge- og flygtningeproblemet langt uden for egne grænser, som mange i både Danmark og det øvrige Europa allerede har drømt i mange år. Ingen af de, der tidligere har drømt denne drøm, er imidlertid kommet i nærheden af at gøre drømmen til virkelighed. Herhjemme drømte VK-regeringen drømmen allerede i 2007, og Dansk Folkeparti har foreslået det i både 2014 og 2016, uden at der kom noget ud af det.

Regeringen vil have fagbevægelsen med i et partnerskab om at effektivisere den offentlige sektor for 4 mia. kr. Det, regeringen foreslår, er en ny type spareøvelse, mener historiker

Om den såkaldte Sass-doktrin, opkaldt efter Henrik Sass Larsen, som blev formuleret i forbindelse med folketingsvalget i 2011 og som Mette Frederiksen i anledning af folketingsvalget i 2019 formulerer en ny version af, der handler om mindre indflydelse til Radikale, Enhedslisten, Alternativet og SF

Kommentar til venstrefløjens holdninger til Lars Løkke Rasmussen-regeringens sammenhængsreform i 2018 og de muligheder for en profilering af social- og velfærdspolitik, som reformen giver venstre- og højrefløjen

Analyse af de politiske udfordringer, som venter den nye S-regering